For at få den bedste byggeledelse på byggepladsen gennemgår vi projektmaterialet fra projekteringsfasen.
Vi gennemgår tegninger og byggesagsbeskrivelser. Det sikrer, at eventuelle projekteringsfejl opdages inden byggeriets opstart. Ydermere giver det os et godt indblik i projektet og projektmaterialet, så hele processen kan styres med sikker hånd.
Hos Byggetilsyn MidtVest anses byggeledelse som et helt særligt fagområde, der kræver både byggeteknisk viden og overblik over byggeprocesser. En sikker styring er for os helt afgørende for et godt byggeri.
Vores tilgang til byggeriet er pragmatisk og løsningsorienteret, så der ikke opstår tvivlsomme spørgsmål og situationer, som eventuelt kan forhindre byggeriets positive fremgang.
Byggetilsyn MidtVest deltager i byggemøder
Byggemøderne er med til at styre og sikre byggeriets fremgang. Byggemøderne indgår som en vigtig del af byggeledelsen og afklarer og dokumenterer, hvorvidt arbejdet skrider korrekt frem som forventet.
På byggemøderne konstateres bl.a. arbejdets stadie, der er med til at afgøre, hvor store aconto-regninger, håndværkeren kan fakturere.
Byggemøderne træffes der beslutninger om evt. ekstraarbejde, der skal udføres. Bygherreren får altid referat fra byggemøderne og er i så fald også altid velkommen til at deltage i møderne.
Der konstateres om tidsplanen holder, dvs. om arbejdet skrider frem som planlagt. Håndværkerne bærer ansvaret for nogle typer forsinkelser, fx forsinkede materialeleverance. Andre forsinkelser kan ikke udelukkende låses fast, fx uforudsete byggetekniske problemer som ekstraarbejde og projektændringer. Herefter spiller vejrligsforhold naturligvis også en rolle.
Byggerådgivning
Vurdering af tilbud
Økonomistyring
Fagtilsyn
Byggeledelse
Kvalitetssikring med fotodokumentation
Byggetilsyn
Afleveringsforretning
1- OG 5-års eftersyn